Hvis du ønsker behandling, vil du blive tilbudt et individuelt samtaleforløb hos en alkoholkonsulent.  Her vil vi høre mere om din situation, dine alkoholvaner samt dit ønske om forandring. Samtalerne tager afsæt i dine personlige mål for behandling, som danner grundlag for det fremadrettede behandlingsforløb. Formålet er at støtte dig i at skabe en forandring i forhold til alkoholens indflydelse på dit liv. I mødes typisk 2-4 gange om måneden.

Efter samtaleforløbet, kan du få tilbudt efterbehandlingssamtaler som opfølgning på de forandringer, der er sket gennem den hidtidige behandling. 

Et samlet behandlingsforløb kan være op til 12 måneders varighed.

På Rusmiddelcentret er der ikke mulighed for medicinsk alkoholbehandling, vi henviser her til, at du kontakter din læge.