Fagetisk tilgang
Vi arbejder ud fra en anerkendende tilgang, hvor vi mener:
- Det enkelte menneske er unikt og værdifuldt og har krav på at blive mødt med anerkendelse.
- Det enkelte menneske er et socialt individ og har krav på at være en del af et socialt fællesskab.
- Det enkelte menneske er sammensat af sin egen historie og kultur.
- Det enkelte menneske har ressourcer til at ændre fremtiden.
- Det enkelte menneske handler optimalt ud fra de kompetencer det måtte have.
- Det enkelte menneske har ansvar for sit eget liv, egen forandring og eget fremskridt
- Det gør vi ved at anerkende den enkelte som en synlig og unik personlighed, med behov for hjælp. Vi ved godt, at der ikke er to borgere, der er ens.
- Det kan godt være, at borgerne kan følge et ens forløb i forhold til det beskrevne, men indholdet vil variere ud fra borgerens visioner og historie, hvor vi vil fokusere på borgerens udviklingsbetingelser og rettigheder.
- Anerkendelse er en forudsætning for borgerens udvikling og identitetsdannelse, og vi vil arbejde sammen med borgeren for, at den enkelte så vidt muligt kan forfølge sin egen vision om et godt liv.